Gode råd om at købe din første Gi og andet udstyr

Karate dyrkes i en traditionel gi. Dette er en hvid 2-delt dragt med et bælte, som samtidig viser, hvor langt man er nået i sin karateudvikling.

Piger må bære en hvid t-shirt under jakken.

Man behøver ikke købe en gi til hverken første eller anden time, man kan sagtens træne karate i et par joggingbukser og en t-shirt.

Vi kan i Shinken være behjælpelige med indkøb af gi og mulige rabatter på disse. Shinken har et samarbejde med forretningen budoXperten i Hvidovre, og man kan opnå 20% rabat ved klubindkøb, hvor klubbens indkøber er tilstede.

Køb kan aftales med vores indkøber Jens Hansen og sammen foretager I så jeres indkøb.

Det er også muligt at få en rabatkupon med 10% rabat, hvis man selv vil foretage sine indkøb.

Vi har rigtig gode erfaringer med den begynder-gi, som hedder Empi.

Prisen for en begynder-gi varierer efter størrelse og for børn kan man regne med at skulle give mellem 300 og 400 kr.